Om AURA STRIK
Hola! (Jeg havde spansk i gymnasiet, LOL) Jeg hedder Selma Gammelgaard, og det er mig, der ejer AURA STRIK. Jeg har startet AURA STRIK, fordi jeg simpelthen elsker at strikke - som i virkelig ELSKER. Når jeg strikker, glemmer jeg tid og sted og finder ind i et kreativt rum, hvor jeg føler, at der er plads til at udfolde en masse skøre ideer og samtidig koble hjernen fra. Jeg har strikket siden 2015, og gennem årene er det blevet til virkelig mange kreationer, der holder sæson efter sæson. For mig er strik et tidsløst håndværk, der ikke går af mode - som f.eks. den leopard plettede D&G trøje eller slimfit jeans er. Det er dig, der bestemmer udtrykket, farverne, længden og størrelsen på dit strik, og det er seriøst fedt 🎉
AURA STRIK er opkaldt efter min datter Aura, og det er hende, der er min helt store inspirationskilde til AURA STRIK. Da jeg blev mor til Aura i 2021, ændrede min verden sig. Mit hjerte eksploderede. Min hjerne eksploderede. Jeg indså, at hvis jeg skulle kunne lade Aura passe ude, så ville jeg beskæftige mig med noget, jeg brændte for - sådan ægte brændte for. Derfor sagde jeg mit faste job op og startede AURA STRIK. For jeg brænder sådan ægte for strik!
Med AURA STRIK håber jeg på at kunne inspirere alle, der allerede strikker eller drømmer om at komme i gang med at strikke, til at go nuts med pindende. Bare gøre det. Ikke kun strikke klude, hvis du i virkeligheden drømmer om at strikke en smuk sweater. Alle kan strikke, og alle burde strikke ♥️
XOXO
Selma